Sig tak til en polak

Ifølge en ny undersøgelse bor 25.000 polakker i Danmark.

Det skal vi være rigtig glade for. Polakker og borgere fra andre nye EU-lande er rejst hertil, har smøget ærmerne op og givet en hånd med på et dansk arbejdsmarked, som indtil for nylig var ved at koge over.

Nogle er rejst hjem igen, andre er her endnu. Men de fleste er og har været i fuld beskæftigelse og bidrager dermed samlet set til det danske samfund. I øvrigt modsat indvandrere fra en række ikke-vestlige lande.

Polakkerne i Danmark er endnu et positivt udslag af, at EU også er ét stort arbejdsmarked.

Der bor fx tusinder af danskere i London, og danske byggefirmaer og håndværkere er i stort tal rejst til Tyskland, når økonomien dér var stærkere end vores.

Derfor vil det være helt forfejlet at genindføre den såkaldte østaftale. Den øge vil papirarbejdet og bøvlet for danske virksomheder, som i en periode vil ansætte polakker.

Debatindlæg bragt i metroXpress 27/5 samt Politiken, Nordjyske Stiftstidende, Fyens Stiftstidende og Kalundborg Folkeblad 28/5

DF’ere sure over EU’s succes

Kenneth Kristensen Berth, repræsentant for det EU-skeptiske Dansk Folkeparti, er i Århus Stiftstidende 14/5 ude med riven. Angiveligt er jeg (i mit indlæg “Fredens EU” 11/5) “verdensfjern” og har ikke øjne for, at østlandene er ramt af finanskrisen.

Jeg nævnte imidlertid også finanskrisen, som rammer de nye markedsøkonomier ekstra hårdt. Men den langvarige tendens i de gamle østlande er vækst – grundet øget handel og samarbejde med andre EU-lande og egentlig støtte fra EU. Fx er Danmark blevet stor handelspartner for Polen og de baltiske lande.

Berth surmuler også over de mange “billige østarbejdere”. Men en af tankerne bag EU er, at vi også har ét stort arbejdsmarked.

Der bor fx tusinder af danskere i London, og byggearbejdere er rejst til Tyskland, når økonomien dér var stærkere end vores. Da dansk økonomi var ved at koge over, og vi manglede arbejdskraft, nød vi til gengæld godt af indsatsen fra blandt andre polakker. Det skal vi da ikke være sure over, men derimod glade for!

Debatindlæg bragt i Århus Stiftstidende 22/

Euroen sikrer det bedste ly

Lene Larsen spurgte i Sjællandske 6/5, hvordan jeg i mit indlæg 4/5 kan skrive, at et flertal af svenskerne siger ja til euroen. Det kan jeg, fordi meningsmålinger i Sverige for første gang har vist flertal for den fælles valuta. Med finanskrisen og svenskekronens massive kursfald (som udhuler svenskernes købekraft og levestandard) har mange svenskere fået øjnene op for fordelene ved et tættere økonomisk samarbejde.

De samme fordele kan Danmark nyde godt af i euroen – ligesom Sverige har vi en åben økonomi med stor samhandel, og som et lille land med egen valuta, ligesom Sverige, er vi udsatte, når finansuro hærger.

Lene Larsen mener, at Danmark i øjeblikket har en fordel, fordi vi ved at bevare kronen selv kan sænke renten og devaluere. I praksis vil det dog være meget svært at have lavere rente end det store euroområde, fordi internationale investorer kræver en risikopræmie – altså en højere rente – for at investere i ‘en lille valuta’. Og devalueringer, altså nedskrivninger af kronens værdi, ja, det prøvede vi jo i 1970′erne – uden succes. Vi betaler stadig på regningen.

Debatindlæg bragt i Sjællandske 14/5

Stem radikalt – få en socialist

Det kan gå helt galt for borgerlige midtervælgere, som stemmer radikalt til EU-valget.

Normalt lægger Radikale vægt på at være et borgerligt-liberalt midterparti, og partiet indgår i EU-parlamentets liberale ALDE-gruppe.

Men trods indpakningen kan vælgerne få en helt anden vare, for Radikale er i valgforbund med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Så det, der var tænkt som en EU-positiv, liberal stemme, kan meget vel blive vekslet til en stemme til den socialistiske gruppe eller en venstrefløjsgruppe. Og trods det mulige hamskifte hos folkesocialisterne, så er der vist langt mellem de EU-positive dér.

Risikoen for at ville stemme radikalt, men få en socialist, er ekstra stor, fordi Radikale ifølge meningsmålingerne mister sit mandat – og dermed går partiets stemmer automatisk til enten S eller SF.

Et alternativ for EU-positive midtervælgere er at stemme på Venstre eller Konservative (som er i valgforbund). Så går stemmen enten til den liberale gruppe eller til den store centrum-konservative gruppe, som har præget udviklingen siden EU’s grundlæggelse.

Debatindlæg bragt i bl.a. Nordjyske Stiftstidende, Kalundborg Folkeblad og Lolland-Falsters Folketidende 16/5samt Sjællandske 20/5.

Tv-indslag med Pernille

Print denne side

Email denne side

Hold fast i frihandel

42 procent af danskerne mener, at regeringen på grund af finanskrisen bør prøve at beskytte danske virksomheder mod konkurrence udefra, hvorimod 32 procent er imod. Det viser en dugfrisk måling fra Analyse Danmark for LO-ugebrevet A4.

Det er ærgerligt, at et (lille) flertal øjensynligt vil kopiere den protektionisme, som i 1930′erne gjorde alle fattigere og forlængede krisen.

Særligt for Danmark vil det være farligt, hvis alverdens lande begynder at lukke grænserne og give egne virksomheder unfair konkurrencefordele. Vi har en lille, åben økonomi, som i høj grad er baseret på samhandel med omverdenen, ikke mindst de øvrige EU-lande. Den model har tjent os godt og gjort Danmark til et af verdens rigeste lande, så både på kort og langt sigt vil det være en ulempe for os med restriktioner på fri handel.

I stedet bør regeringen fortsætte arbejdet, såvel hjemme som i EU, med at udbrede uhindret international handel. Fri konkurrence og handel tvinger producenter til at være effektive og gør forbrugerne rigere.

Berlingske Tidende 11. april 2009 og i Nordjyske Stiftstidende 14. april 2009

EU samler Europa

I disse dage er det fem år siden, Europa for alvor blev samlet.

Som besluttet på EU-topmødet i København blev otte tidligere kommunistiske diktaturer i Øst- og Centraleuropa i maj 2004 indlemmet som fuldgyldige, demokratiske medlemmer i det europæiske fællesskab (det samme gjorde østaterne Malta og Cypern).

Siden fulgte to andre tidligere østbloklande, Rumænien og Bulgarien, og endnu flere står i venteværelset – eller banker på døren, fx Albanien og Makedonien samt Kroatien, Montenegro og Bosnien fra det hedengangne socialistiske Jugoslavien.

For alle disse lande og for deres mange millioner indbyggere er årtier med fattigdom og undertrykkelse afløst af demokrati, frihed og økonomisk fremgang, trods det øjeblikkelige tilbageslag på grund af finanskrisen.

Europa var i århundreder præget af krig, og i 50 år var en tredjedel af kontinentets indbyggere fanger bag et jerntæppe. I dag samler EU hele Europa med fred, frihandel og fremgang som grundpillerne.

Dét er værd at huske på, nu når EU-modstanderne er i gang med deres vanlige snak om agurker, nummerplader og diffuse ‘alternativer’ til det europæiske fællesskab.

Debatindlæg bragt i Information, Kristeligt Dagblad og Nordjyske 9/5, Kalundborg Folkeblad og Århus Stiftstidende 11/5, Flensborg Avis 12/5 samt Midtjyllands Avis 13/5.