Pernille Høxbro

Rådmand og formand for Socialudvalget

For det Frederiksberg, du holder af

Ja til euro i Sverige og Danmark

Et flertal af svenskerne siger ifølge en ny meningsmåling nu ja tak til euroen – det er første gang siden nej’et ved den svenske euro-folkeafstemning i 2003.

Formentlig har den internationale finanskrise – og svenskekronens styrtdyk – fået mange svenskere til at se mere positivt på den fælles valuta, der værner bedre mod valutakriser og international finansuro.

Også Danmark vil have fordele ved at gå over til euroen, blandt andet vil vi få en lavere rente – til gavn for investeringer og beskæftigelse.

Et lille flertal i Danmark sagde nej til euroen i 2000, men siden har vi oplevet 11. september-nedturen på finansmarkederne og den nuværende historiske finanskrise. Og hele ni årgange, altså alle under 27 år – vel en halv million danskere – har slet ikke haft mulighed for at tage stilling til euroen.

Lad os derfor få en ny folkeafstemning og blive en del af det europæiske fællesskab også på dette område.

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten 25/4, Midtjyllands Avis 27/4, Kalundborg Folkeblad 28/4, Frederiksborg Amts Avis 29/4, Kristeligt Dagblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad 30/4 samt Sjællandske 4/5 2009.

Radikale uden jordforbindelse

Johannes Lebech (R ) kalder det “populistisk” (Jyllands-Posten 4/5), når EU-spidskandidat Bendt Bendtsen (ligesom undertegnede og mange andre konservative) afviser tyrkisk medlemskab og i stedet vil tilbyde tyrkerne et partnerskab.

For mig er det endnu et eksempel på, at Radikale er helt ude af trit med dagligdagen for millioner af danskere og europæere.

Tyrkiet har i årevis været afsender af millioner af udvandrere, der har forandret talrige europæiske byer. Ikke meget tyder på, at den situation ændrer sig – og et EU-medlemskab vil utvivlsomt gøre det lettere at udvandre fra en af Europas mest folkerige nationer.

Oveni har Tyrkiet fortsat problemer med demokrati, mindretalsbeskyttelse, menneskerettigheder, kvinders ligestilling, anerkendelse af folkemordet på armenierne og med ytringsfriheden.

Senest forsøgte Tyrkiets regering at spænde ben for Anders Fogh Rasmussen som Nato-generalsekretær. Her optrådte en fornærmet tyrkisk regeringsleder snarere som talsmand for islamiske diktaturer end som europæisk demokrat – og dokumenterede dermed, for alle andre end Radikale, at Tyrkiet har umådelig lang vej til EU.

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten 11/5 2009

EU – verdens mest populære klub

Albanien har netop afleveret sin formelle ansøgning om at blive medlem af EU. For ikke så mange år siden afsluttede det lille Balkan-land årtier med kommunistisk diktatur og fattigdom – nu vil Albanien fuldende udviklingen mod demokrati og markedsøkonomi ved at blive medlem af det, der må være verdens mest populære klub.

Efter adskillige udvidelser er den gamle kul- og stålunion med oprindeligt seks lande, etableret efter 2. verdenskrig, vokset til foreløbig 27 lande, som samarbejder fredeligt til gavn for alle europæere.

Også Kroatien, Makedonien og Montenegro har banket på døren, og det ventes, at Bosnien, Serbien og såmænd Island snart gør det samme.

Det er besynderligt, at den såkaldte Folkebevægelse mod EU fortsat her i 2009 vil have Danmark meldt ud af det succesfulde europæiske fællesskab, mens talrige lande står i kø for at komme ind.

Debatindlæg bragt i Nordjyske og Kalundborg Folkeblad 4/5, Information, Flensborg Avis, Horsens Folkeblad og Lolland-Falsters Folketidende 5/5, Politiken 6/5 samt Sjællandske 9/5 2009.

Euroen sikrer ly under finans-storme

Ole Thorbek skrev i Frederiksborg Amts Avis 18/4, at euroen forhindrer landene i at føre en krisedæmpende økonomisk politik. Heldigvis er det da forkert.

Euroreglerne opstiller rigtignok loft over, hvor store løbende underskud og hvor stor statsgæld de enkelte lande i eurozonen kan have. Men det er kun sund økonomisk fornuft, euro eller ej, at forhindre, at et land har store, permanente underskud år efter år. Det prøvede vi selv i 1970′erne med Anker Jørgensen, og vi hang på regningen i årevis bagefter.

Hvis et euroland har et fornuftigt budget med bare nogenlunde balance, så er der rigelig plads til, at landet i et eller flere kriseår fx kan sænke skatterne.eller skrue op for de offentlige udgifter for at skabe flere job.

Siden euroen blev indført, har flere og flere lande indført den – og atter andre lande står på spring, når de opfylder de fornuftige adgangskrav. Euroen styrker samarbejdet og handlen mellem EU-landene, og den beskytter især små lande mod finanskriser og valutauro. Senest har det massive kursfald for den svenske krone fået et flertal af svenskerne til at fortryde deres nej ved folkeafstemningen for få år siden.

Også for Danmark vil det være en fordel at komme med i den fælles valuta, og vi har længe opfyldt adgangskravene.

Debatindlæg bragt i Frederiksborg Amts Avis 23/4 2009.

Nyt fra Facebook

Arkiv