Pernille Høxbro

Rådmand og formand for Socialudvalget

For det Frederiksberg, du holder af

Euroen sikrer ly under finans-storme

Ole Thorbek skrev i Frederiksborg Amts Avis 18/4, at euroen forhindrer landene i at føre en krisedæmpende økonomisk politik. Heldigvis er det da forkert.

Euroreglerne opstiller rigtignok loft over, hvor store løbende underskud og hvor stor statsgæld de enkelte lande i eurozonen kan have. Men det er kun sund økonomisk fornuft, euro eller ej, at forhindre, at et land har store, permanente underskud år efter år. Det prøvede vi selv i 1970′erne med Anker Jørgensen, og vi hang på regningen i årevis bagefter.

Hvis et euroland har et fornuftigt budget med bare nogenlunde balance, så er der rigelig plads til, at landet i et eller flere kriseår fx kan sænke skatterne.eller skrue op for de offentlige udgifter for at skabe flere job.

Siden euroen blev indført, har flere og flere lande indført den – og atter andre lande står på spring, når de opfylder de fornuftige adgangskrav. Euroen styrker samarbejdet og handlen mellem EU-landene, og den beskytter især små lande mod finanskriser og valutauro. Senest har det massive kursfald for den svenske krone fået et flertal af svenskerne til at fortryde deres nej ved folkeafstemningen for få år siden.

Også for Danmark vil det være en fordel at komme med i den fælles valuta, og vi har længe opfyldt adgangskravene.

Debatindlæg bragt i Frederiksborg Amts Avis 23/4 2009.

Velkommen til Island

Island vil nu med i EU – i stedet for fortsat at stå alene og være ekstra udsat under finansuro.

Islændingene skal være hjertelig velkomne, når de har ryddet op efter bank-eventyret.

Norden, med vores syn på demokrati, frihed og markedsøkonomi, blev styrket, da Sverige og Finland blev EU-medlemmer i 1990′erne. Og den nordiske tankegang vil blive yderligere styrket, hvis Island – og gerne også Norge – melder sig ind.

Island er et velfungerende demokrati og vil som medlemsland – når økonomien igen er på sporet – trække EU i retning af mere åbenhed og sund markedsøkonomi og væk fra landbrugsstøtte og handelsbarrierer.

Anderledes ser det ud med Tyrkiet. Her halter det fx med demokratiet, kvinders rettigheder og beskyttelse af mindretal. Og så langt øjet rækker, vil Tyrkiet have omfattende udvandring.

Mens Island (og Norge) passer godt ind i EU’s demokratiske familie, så er det svært at se Tyrkiet som medlem. Lad os i stedet tilbyde tyrkerne øget samarbejde og handel via et privilegeret partnerskab.

Debatindlæg bragt i Politiken 26/5, Jyllands-Posten 28/5, Kristeligt Dagblad og Horsens Folkeblad 23/5 samt Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad og Midtjyllands Avis 25/5.

Vor tids slavehandel

Trafikken med kvinder fra fattige lande til prostitution er vor tids slavehandel, sågar bliver nogle kvinder brændemærket – nøjagtig som i slavetiden.

Det kræver et langt, sejt træk at gøre op med kvindehandlen. Konservative vil, via EU, kæmpe på tre fronter:

For det første skal vi øge politisamarbejdet. Her snærer EU-forbeholdene igen og begrænser dansk politis muligheder for at arbejde tæt sammen med udenlandske kolleger om et problem, der i den grad overskrider landegrænserne.

For det andet skal vi hjælpe kvinderne meget bedre – fx med beskyttelsesprogrammer, hvis de vidner mod bagmænd.

For det tredje skal vi gøre det mere attraktivt at blive i fx afrikanske lande. Mindre landbrugsstøtte i EU og mere frihandel er nogle af redskaberne. Vi skal også øge udviklingshjælpen, og det er vigtigt, at vi hjælper afrikanske kvinder til en selvstændig indtægt, fx ved at give såkaldte mikrolån til frisørsaloner og små butikker.

Vi SKAL have gjort op med nutidens slavehandel!

Debatindlæg bragt i bl.a. Information 23/5, Nordjyske Stiftstidende 24/5, Politiken og Sjællandske 25/5 samt Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad 26/5.

Fem år mere til Barroso

Det er glædeligt, at Danmark støtter en ny femårig periode til EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso (Berlingske 21/3). Det samme gør blandt andre Storbritanniens Gordon Brown.

Barroso har stået i spidsen for EU i en periode med kæmpeopgaven med at integrere de 10 lande, som blev optaget ved topmødet i København i 2002 – senere fulgte Bulgarien og Rumænien.

Den seneste tid har Barroso ihærdigt forsøgt at få EU-landene til at arbejde sammen om at dæmme op for finanskrisen. Selv om mange lande har været fristet af protektionisme, så ligger udviklingen fjernt fra den ulykkelige enhver-er-sig-selv-nærmest-kurs i 1930′erne. Det er i høj grad Barrosos fortjeneste.

Det skader heller ikke, at han, som tidligere premierminister fra Portugal, viser, at mindre medlemslande også kan få stor indflydelse. Eller at han taler både engelsk og fransk flot og flydende – eller at han som konservativ har udgangspunkt i den største partigruppe i EU-parlamentet.

Publiceret i Berlingske d.24.3.09

Nyt fra Facebook

Arkiv