Pernille Høxbro

Rådmand og formand for Socialudvalget

For det Frederiksberg, du holder af

Borgerlige bliver bedraget

De to EU-modstanderbevægelser hævder, at de er brede rent politisk. Folkebevægelsen annoncerer sågar i udvalgte medier med budskabet om at stemme personligt på seks kandidater, som åbenbart er borgerlige/liberale.

Men hvis Folkebevægelsen opnår et mandat, så går det stensikkert til Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Han føler sig sikkert godt hjemme i Europa-Parlamentets GUE/NGL-gruppe, som Folkebevægelsen er tilsluttet. Søndergaards selskab omfatter her gammelkommunister fra både øst og vest.

Så hvad hjælper det som EU-skeptisk borgerlig at stemme på en liberal ottendesuppleant, når stemmen bliver ‘overtaget’ af Enhedslisten og brugt i tæt samarbejde med EU’s yderste venstrefløj?

JuniBevægelsen har en lidt blødere profil, men resultatet bliver det samme. Med ny spidskandidat efter eks-kommunisten Jens Peter Bonde står bevægelsen til at miste sit sidste mandat, og så går stemmerne til Enhedslisten/Folkebevægelsen.

Diskussionen for/imod er for længst overstået, nu handler det om, hvorvidt EU skal udvikle sig i en socialistisk eller borgerlig retning.

Debatindlæg i flere aviser juni 2009

Borgerlige bliver bedraget

Det nytter ikke som EU-skeptisk borgerlig at stemme på borgerlig-liberal kandidat fra modstanderbevægelserne. Stemmen havner med stor sandsynlighed hos folk fra Enhedslisten, og Folkebevægelsen har alliereret sig med Europas alleryderste venstrefløj.
Debatindlæg i flere aviser juni 2009

Erfaring giver indflydelse

Christian Kjølhede fra Radikale langer ud (Nordjyske og Jydske Vestkysten 27/5) efter tidligere partiformænd og MF’ere, der vil i EU-parlamentet. Han tilbyder selv visioner og “brænder for EU”.

Begge dele kan man nu også gøre med politisk erfaring og indsigt i bagagen. Oveni får de erfarne – fx Bendt Bendtsen som tidligere vicestatsminister – nok noget større indflydelse i EU-parlamentet end Christian Kjølhede, hvis han skulle blive valgt.

Det er fint at være ung og brænde for politik, men hvis eneste ballast og livserfaring uden for Radikal Ungdom er et “fritidsjob i Kvickly” (citat fra hjemmesiden), så er det måske ikke som en ud af 13 danske EU-parlamentarikere, man skal forsøge at begynde som folkevalgt.

Selv er jeg glad for, at jeg stiller op til EU-parlamentet med en baggrund, som omfatter 16 år som udvalgsformand/rådmand i en landets største kommuner.

EU-parlamentet er en politisk arbejdsplads med vigtige opgaver og stor betydning for dagligdagen for en halv milliard europæere – det er ikke en skolebænk for ungdomspolitikere.

Debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende og JydskeVestkysten juni 2009

Intet alternativ til EU

EU-modstanderne siger, at de gerne vil samarbejde internationalt, det skal blot ske mere demokratisk og borgernært end i EU. Men det er svært at få øje på alternativer til EU-fællesskabet.

En del ting i EU kunne da fungere bedre, ligesom de kan i kommuner, regioner og staten herhjemme, men så må vi forsøge at ændre tingene.

Tidligere hørte vi ofte om en nordisk model, men både Sverige og Finland har for længst meldt sig ind, og islændingene er vist på vej. Udenfor er snart kun olierige Norge.

I resten af Europa er stort set alle lande medlemmer af EU – eller vil gerne være det. Med Schweiz og et par miniputstater som farverige undtagelser.

Om få år kan EU let runde 30 lande – alligevel taler modstanderne om udmeldelse og “et andet samarbejde”.

Derimod forklarer Folkebevægelsen og JuniBevægelsen aldrig, hvad dette “noget andet” skulle være. Måske er årsagen, at i realiteternes verden er der intet alternativ til EU.

Debatindlæg i flere aviser juni 2009

Nyt fra Facebook

Arkiv