Pernille Høxbro

Rådmand og formand for Socialudvalget

For det Frederiksberg, du holder af

Læserbrevssvar fra børneudvalgsformand rådmand Pernille Høxbro

Steen S. Grønfeldt og Conny Koch skriver den 7. september om nedlæggelsen af fritidshjemspladser i henholdsvis Midgården og Louis Petersens Børnegård.

Frederiksberg Kommune har i de seneste år oplevet en stor og glædelig stigning i børnetallet – og denne stigning fortsætter i de kommende år. I 2010 efterspørger 6.200 børn plads i vores dagtilbud og dette tal vil i 2014 være steget til mere end 6.800 børn. Det store antal ”nye” børn på 0-6 års-området giver et stort pres i vores daginstitutioner og vi er nødt til at finde flere pladser, hvor vi kan. Kommunalbestyrelsen investerer derfor mange penge i etableringen af nye daginstitutionspladser. Samlet set ombygger, udvider og nybygger kommunen ikke mindre end 11 institutioner i de kommende fire år. Alene i 2010 anlægger vi 240 nye pladser og i 2011 opretter vi yderligere godt 400 pladser. Det vil sige, at vi etablerer 640 nye pladser på knap 2 år i Nordeuropas tættest bebyggede kommune. Det er et meget omfattende byggeprogram og det har været naturligt og nødvendigt for kommunalbestyrelsen, at vi i denne proces har set på alle muligheder for flere pladser i de eksisterende institutioner.

I Midgården og Louis P. er der tilsammen 68 fritidshjemspladser i to institutioner, der ellers rummer vuggestue- og børnehavebørn. Vi har måttet prioritere – og har derfor besluttet at alle pladser i to daginstitutioner, som i dag modtager børn helt op til 10 år – fremover skal forbeholdes vuggestuebørn og børnehavebørn. De ældste børn, som går i skole, vil få plads i SFO sammen med deres klassekammerater på de skoler, hvor de går.

Jeg kan godt forstå, at de forældre, der har skolebørn i Louis P. og Midgården, er glade for deres børns dagligdag i de to institutioner. Som forhenværende bestyrelsesmedlem i Louis P. kender jeg institutionen særdeles godt. Men som kommunalbestyrelse har vi en forpligtelse til at overholde pasningsgarantien – som også er en af fordelene for forældre ved at bo på Frederiksberg – og vi har måtte se hele vejen rundt for at sikre, at vores daginstitutioner rummer den nødvendige plads til alle børn – både de, som allerede i dag bor i vores kommune, men også alle de som kommer til i de kommende år.

Jeg ser frem til at mødes med begge institutioners bestyrelser, personale og forældrene den 22. september.

Pressemeddelelse

Pernille Høxbro får frokost fra Kokkens Catering – og møder på fredag forældrene bag aktionen ved Skt. Markus børnehave

Børneudvalgsformand rådmand Pernille Høxbro møder fredag den 18. juni op ved Skt. Markus Børnehave for at tale med forældrene bag den aktion, der skal sætte fokus på forældrenes utilfredshed med frokostordningen i institutionen.

Pernille Høxbro udtaler: ”Den 7. juni behandlede børneudvalget en foreløbig evaluering af den nye madordning for børnehavebørn. Evalueringen viser en overvejende positiv reaktion på madordningen, både blandt børn, forældre og personale. Men der kan jo være undtagelser og derfor vil jeg da gerne tale med forældrene til børnene i Skt. Markus for at høre deres synspunkter på madordningen. Samtidig har jeg selv aftalt med Kokkens Catering, at jeg i to uger får en portion frokost mage til de portioner, børnene får. I løbet af ugerne skal jeg både smage den kolde, lune og varme anretning. Jeg har godt nok smagt maden tidligere ved et institutionsbesøg, men nu får jeg prøvet hele menuen.”

Frederiksberg Kommunes frokostordning er overvejende (75%) økologisk og følger de officielle anbefalinger om kost til børn (bl.a. ikke for meget fedt og sukker). Ved at investere 15 mio. kr. i at ombygge og etablere køkkener i daginstitutionerne har kommunen sikret, at de fleste daginstitutioner selv kan tilberede maden. Institutioner, der er så små eller har til huse i lokaler, hvor det ikke er muligt at etablere egentlige køkkener, får leveret mad fra Kokkens Catering.

Yderligere information:

Rådmand Pernille Høxbro, formand for Børneudvalget: tlf.: 2898 4090

Dagtilbudschef Kirsten á Rogvi: tlf.: 2898 0039

Tale ved 1. Behandling af budget for 2010

Vi siger om Bolig- og Ejendomsudvalgets arbejdsområder, at ”det lange, seje træk” karakteriserer indsatsen – og giver succesen. I disse år har ”det lange, seje træk” et styrket fokus på bæredygtighed og klima, et fokus som vi etablerer og følger både i byfornyelsen, områdefornyelsen og i forhold til kommunens ejendomsportefølje.

Familieboliger

Frederiksberg er en attraktiv by at bo og opholde sig i. Sådan er det nu og sådan ønsker vi, at det fortsat skal være. Derfor gør vi meget ud af at skabe et alsidigt tilbud af boliger, der gør det attraktivt at bo i byen for alle. (I udviklingen af det nye Flintholmområde har vi f.eks. etableret både kollegieboliger, ældreboliger og flere typer af familieboliger). Det indebærer, at det skal være muligt at få en bolig af en passende størrelse, når f.eks. børnefamilien kræver mere plads.

Derfor vejleder vi generelt til at nye lejligheder er mindst 100 kvm store, og derfor tillader vi lejlighedssammenlægninger, der gør det muligt for Frederiksberg-borgere at udvide boligen til ”familiestørrelse”. Vi har nemlig ikke så mange lejligheder i ”familiestørrelse” på Frederiksberg, de fleste lejligheder er mindre og ikke altid lige velegnede til en større familie.

Sammenlægning af lejligheder sker typisk i andelsboligforeninger, hvor en andelshaver køber nabolejligheden, når denne bliver ledig. Det er en økonomisk overkommelig mulighed for at få en større bolig, hvilket gør det tiltrækkende for bl.a. mange børnefamilier. Siden 2003 har vi givet tilladelse til sammenlægning ca. 60 gange årligt. Det skal ses i sammenhæng med, at vi på Frederiksberg har ca. 50.000 lejligheder, vi taler altså om en promille.

Ved at tillade sammenlægning af lejligheder sikrer vi et varieret udbud af boliger, og husk der lægges kun sammen når en borger søger om det !

Byfornyelse, områdefornyelse, boligsocialt

Det er også ønsket om at skabe attraktive boligforhold ,der ligger til grund, når vi forskønner byen og forbedrer boligforholdene ved at gennemføre byfornyelse og områdefornyelse.

Byfornyelse

Vi har stor succes med vores byfornyelsesprogram. Frederiksberg har i 2009 knap 40 igangværende projekter rundt om i byen, herunder 7 projekter med gårdanlæg. Vi har i 2010 fået tildelt Danmarks næststørste refusionsramme på 15,3 mio. kr. Hertil kommer kommunens tilsvarende andel samt ansøgernes andel af udgiften, og så bliver effekten som minimum 3 gange dette beløb. Det kan til tider være en meget omstændelig affære for en ejendom at gennemføre et byfornyelsesprojektet, men når resultatet nås,ved jeg , at resultaterne er til glæde for både beboere og forbipasserende, der kan nyde de smukke facader.

I kriterierne for byfornyelsesstøtte prioriterer vi fortsat projekter til udbedring af kondemnable forhold, gårdanlæg og sammenlægning af små lejligheder med utidssvarende toilet- og badeforhold. Desuden prioriteres ejendomme af særlig arkitektonisk værdi og hovedstrøgsejendomme. Endelig har vi for projekter i 2010 og fremadrettet fokuseret særligt på bæredygtighed.

Vi har i budgetforliget fremhævet behovet for at sikre den bæredygtige udvikling.

I kommunens egen bygningsmasse fokuserer vi på bæredygtighed i både eksisterende og nyt byggeri. I overensstemmelse hermed prioriteres byfornyelsesstøtten til projekter, som aktivt medtænker byøkologi og metoder til at nedbringe ejendommenes energiforbrug – f.eks. vandopsamling og efterisolering, samt foranstaltninger til reduktion af trafikstøj.

Områdefornyelse – (boligsocial indsats)

De byøkologiske tiltag er også et særligt fokus indenfor kommunens 4 igangværende områdefornyelsesprojekter.

Områdefornyelsen i Finsens have forventes færdigt i det kommende år. I 2010 arbejder vi med etablering af et fælleshus for områdets beboere. Det skal undersøges, om det er muligt at gøre fælleshuset til et byggeri i lavenergiklasse 1 eller 2 eller måske endda helt energineutralt. Desuden skal der på Chr. Paulsens Vej etableres en plads med muligheder for ophold og leg. Vi har i år indviet nye smukke udearealer, og det glæder mig at se, at der er stor entusiasme for projektet hos områdets beboere.

I forbindelse med udviklingen af Flintholmområdet arbejder vi med at skabe sammenhæng mellem det nye og det gamle Flintholm. Det er både i den fysiske udformning af området og ved integrerende aktiviteter mellem områdets nye og gamle beboere. Flintholm Allé kommer til at leve op til sit navn med træer i begge sider, og de grønne udearealer ved ejendommene fornyes i et samarbejde med byfornyelsen. Her mødes kommunens tværgående indsatser i et samspil mellem områdefornyelse, byfornyelse, boligsocialt arbejde og integrationsindsatsen, og så kan det virkelig mærkes, at det gør en forskel for beboerne i området.

Det tværgående samarbejde har ligeledes haft stor betydning i Søndermarkskvarteret. I juni måned blev Kvarterhuset Søndermarken indviet, og danner herefter den fysiske ramme for aktiviteter i området. Kvarterhuset er fremkommet i et samarbejde mellem områdefornyelsen, den boligsociale indsats og integrationsindsatsen. Der er skabt et godt netværk i Domus Vista, og beboerne har i løbet af foråret selv taget initiativ til en række aktiviteter.

Det er en spændende tid for det boligsociale arbejde i Søndermarken – men også i resten af kommunen – fordi vi nu begynder at gennemføre og se resultaterne af mange igangsatte handlingsplaner og projekter. Med støtte fra Landsbyggefonden har vi i Søndermarken og Solbjerg Have igangsat det to-årige nålestiksprojekt: With a little help from my friends. Det er et beskæftigelsesprojekt, der rammer bredere end den tidligere boligsociale indsats, og jeg ser frem til at se resultaterne af disse nye metoder.

Det fjerde områdefornyelsesprojekt vi gennemfører i disse år er Svømmehalskvarteret vest. Den østlige del blev færdiggjort sidste år og med sine smukke facader og flotte gadeforløb er det en fornøjelse af komme i kvarteret. Der er en god dialog med kvarterets beboere og også her koordineres indsatsen mellem områdefornyelsen og byfornyelsen, så vi får en helhedsorienteret løsning for både ejendomme og offentlige arealer.

Ejendomsvedligeholdelse

I udvalgets arbejde med kommunens ejendomme er der ligeledes behov for helhedsorienterede løsninger. Samtidig er det nødvendigt at have både kortsigtede og langsigtede mål for indsatsen, f.eks. når vi snakker vedligeholdelse og bæredygtighed i forhold til ejendomsporteføljen.

Strategi mod skimmelsvamp

I de forløbne år har skimmelsvamp i kommunens ejendomme vist sig at være et voksende problem. Derfor kommer der i løbet af efteråret 2009 en samlet strategi mod skimmelsvamp, som skal sikre en helhedsorienteret indsats til at afhjælpe problemet på kort og lang sigt.

I forebyggelse af skimmelsvamp er det centralt at udbrede viden om problemet og kendskab til forebyggende vaner såsom udluftning og aftørring. Derfor får alle kommunens institutioner m.v. råd og vejledning i at forebygge skimmelsvamp.

Den forebyggende indsats mod skimmelsvamp udmøntes i kommunens eget nybyggeri ved et særligt fokus på materialevalg og ventilationsanlæg. Samtidig har vi indført, at alle bygningssyn fremover inkluderer, at kommunens bygningsteknikere kigger efter potentielle skimmelforekomster.

I forhold til udbedring af konstaterede tilfælde af skimmelsvamp i kommunens ejendomme og institutioner er der i 2010 og frem afsat en pulje på 5 mio. kr. om året særligt til udbedring af skimmelsvamp. Dermed ikke sagt, at vi ikke tidligere har udbedret forekomster af skimmelsvamp – det har vi naturligvis. Med en særligt afsat pulje til skimmelsvamp sikrer vi imidlertid, at ressourcer til den øvrige vedligeholdelse af kommunens ejendomme kan anvendes optimalt.

Ved en konstant opmærksomhed på bygningsmassens vedligeholdelsesstand, har vi gode muligheder for at yde rettidig omhu. Så vi sikrer, at bygningsmassen – det vil sige kommunens institutioner, skoler, plejehjem osv. der danner rammen om kommunens daglige virke – er velholdt også til kommende generationer, og at værdien af ejendommene ikke udhules ved forfald.

Bæredygtighed

At etablere bæredygtighed i kommunens ejendomme er en også en investering med i de kommende generationer for øje. Og når der så er et økonomisk rationale på kort sigt går tingene op i en højere enhed.

Forligspartierne har over de kommende 4 år afsat mere end 17 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger på kommunens ejendomme. Der er udarbejdet energi-rapporter for flertallet af kommunens ejendomme, og på baggrund af disse foretages investeringer, der forbedrer bygningernes energiudnyttelse. Investeringerne prioriteres således, at der er en tilbagebetalingstid på 5-10 år i form af mindsket energiforbrug i bygningen.

Energimålere på institutioner

I 2010 opsættes energimålere til vand, varme og el på alle kommunens ejendomme. Sammen med energi-rapporterne er data fra disse energimålere med til at målrette kommunens fælles energibesparende indsatser.

Samtidig kan løbende og detaljeret data give den enkelte institution overblik over udviklingen i eget energiforbruget, og herigennem hjælpe med til adfærdsændringer.

Retningslinjer for miljø og energi i byggeri

Som en del af Frederiksberg kommunes strategi for bæredygtig udvikling udarbejder vi faste retningslinjer for miljø og energi i byggeri. Retningslinjerne skal sikre, at fremtidigt byggeri i kommunen bliver bæredygtigt i energiudnyttelse og materialevalg.

Retningslinjerne skal gælde for kommunens eget fremtidige nybyggeri og større renoveringsprojekter, og når kommunen er grundsælger eller giver støtte til byggeri. Desuden skal kommunen som myndighed vejlede i forhold til eksterne bygherrer, således at byggeri på Frederiksberg bliver energi- og miljørigtigt.

Jeg ser frem til, at vi finder et niveau i retningslinjerne, der markerer Frederiksberg som en foregangskommune på området og giver plads til en konkret vurdering i det enkelte projekt.

Det er et spændende område at være med til at udvikle, og et område af stor betydning som foregangseksempel for byens borgere og erhvervsliv.

Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvis vil jeg gerne takke

– borgerne for de altid velkomne spørgsmål, gode drøftelser, ros og ris

– udvalget for en altid engageret og konstruktiv dialog

– og sidst men ikke mindst ledelse og medarbejdere i Teknisk Direktorat for et professionelt og engageret arbejde.

Næsten 8.000 stemte på Pernille

7.729 vælgere satte ved søndagens EU-valg krydset ud for Pernille Høxbro, som selv havde håbet på at få 5.000 stemmer. Lige knap 1200 af stemmerne erobrede hun på Frederiksberg, hvor hun fik hvert femte konservative kryds.

“Jeg er meget glad og stolt over for den opbakning, jeg har fået. Selv om det ikke blev til endnu et konservativt mandat, så gik partiet pænt frem, og jeg fik mange flere stemmer, end jeg havde turdet håbe på. Ikke mindst på Frederiksberg og i den øvrige hovedstad har mange betroet mig deres stemme, og den tillid er jeg dybt taknemmelig for,” siger Pernille Høxbro.

Flot valg på Frederiksberg

“EU-valgkampen er ekstra hård, fordi den er landsdækkende, og Pernille har samtidig passet sit job som boligadvokat og sine tillidshverv på Frederiksberg rådhus. “Hjemme” i de to valgkredse på Frederiksberg blev hun en klar nummer to blandt de konservative – efter spidskandidat Bendt Bendtsen – og fik fire gange så mange stemmer som den næste partifælle. Også i Tårnby-kredsen blev hun nummer to, ligesom hun har klaret sig flot i de ni københavnske valgkredse,” siger kampagneleder Nils-Ole Heggland.

På landsplan blev Pernille nummer fem blandt de konservative kandidater, og i langt de fleste af landets 92 valgkredse var hun blandt de fem højest placerede konservative.

Mange avislæsere har haft mulighed for at stifte bekendtskab med Pernilles synspunkter – hun fik trykt talrige debatindlæg gennem hele valgkampen i dagblade over hele landet og blev i maj måned kåret som den flittigste debattør blandt samtlige 102 EU-kandidater fra alle partier.

Uden for Storkøbenhavn og Nordsjælland var hendes personlige stemmetal især høje i de to Silkeborg-kredse – her havde Pernille sammen med lokale konservative kræfter ført aktiv kampagne med flere møder og arrangementer.

Konservativ fremgang

På landsplan gik Konservative frem for andet EU-valg i træk – denne gang med 1,3 procentpoint til 12,7 procent af stemmerne. Det var desværre en anelse for lidt til at erobre mandat nummer to.

I de 27 EU-lande under ét fastholdt den store konservative EPP-alliance en stemmeandel omkring 37 procent og bevarer dermed positionen som største gruppe i Europa-Parlamentet – selv om konservative fra Storbritannien og flere andre lande overvejer at danne deres egen gruppe. Til gengæld fik gruppen af socialister/socialdemokrater et ordentligt nakkedrag af de europæiske vælgere.

Nyt fra Facebook

Arkiv