Socialudvalgsformandens tale til rejsegilde, Botilbuddet Betty

Pernille HøxbroJeg har også glædet mig utrolig meget til at komme tilbage i dag og markere, at vi nu er nået et stort skridt nærmere indflytningen.

Og jeg har glædet mig til at takke håndværkerne. Vi har så mange forventninger og visioner og forhåbninger knyttet op på de forandringer, der sker herude.

Helt inde fra rådhuset kigger vi jer over skulderen og tripper af utålmodighed med at kunne byde beboerne velkommen tilbage.

Med huset her får vi mulighed for at tilbyde moderne boliger til en bredt sammensat beboergruppe. Nemlig boliger til borgere i kørestol med behov for hjælpere til det fysiske, ungdomsboliger og ældreboliger i et innovativt byggeri.

Vi nedbryder de barrierer, der står i vejen for, at vi rent faktisk kan komme hinanden ved i dagligdagen, og derfor er det her et projekt, jeg politisk er særligt stolt over. Samt selvfølgelig også bidraget til det samlede løft herude i området.

Jeg vil gerne slutte med at sige en stor tak for den åbenhed, kreativitet og tålmodighed som alle omkring dette byggeri har udvist.

Faktisk var det FFB, der fik den oprindelige idé og så muligheden for at kunne tilbyde mere moderne boliger. Sidste år gav kommunen også årets handicappris til en af dem, der har været aktive i projektet, som en anerkendelse af de kræfter og ideer, der ligger bag det, vi fejrer i dag.

Projektet er udviklet i en følgegruppe, hvor de kommende beboere har været talstærkt repræsenteret sammen med dygtige rådgivere, eksperter og Frederiksberg Kommunes repræsentanter m.fl. Det er i sig selv en proces forbundet med usikkerhed at begive sig ud at bygge om, flytte og flytte tilbage. Når man dertil lægger, at programmeringen af bygningen er sket i en proces, hvor bygningen skulle udformes ud fra principper, som ikke tidligere er afprøvet, og som nu kan bredes ud til resten af Danmark. Så er det faktisk meget godt gået.

Så derfor også en stor TAK fra mig – til følgegruppen, afdelingsbestyrelsen, FFB, Rambøll og ONV arkitekterne. Og ikke mindst til jer håndværkere. Flot arbejde – og fortsat god arbejdslyst.


Botilbuddet Betty

Pernille HøxbroBygningen kommer til at indeholde 46 almene ældre-handicapboliger og 29 almene ungdomsboliger efter ombygningen.

Ud over ældre-handicapboligerne og ungdomsboligerne indeholder bygningen arealer i stueetagen til ejendomskontor, gæstebolig og erhvervslokaler til firmaer med sigte på social bæredygtighed og interaktion i lokalområdet.

Konkret er planen at den socialøkonomiske virksomhed Kaffefair, som udbyder café/restaurantdrift kommer til at have til huse i stueetagen, der vil få dobbelt højde, da den tidligere 1. sal inddrages.

Der etableres endvidere en taghave, som en del af byggeriet, som vil være tilgængelig for husets beboere.

Frederiksberg Kommune deltager i byggeprojektets følgegruppe sammen med beboere, bygherre, rådgivere, eksperter m.fl.

Bygningen udgør et samlet areal på 5.525 m2.

Genhusning, kommende beboere mm.

Indflytning i de ny renoverede boliger vil ske fra 1. september 2018.

En del af de kommende beboere var også beboere i bygningen før byggeprogrammet blev igangsat.

De har været genhuset forskellige steder under byggeprocessen.

Det har været muligt selv at vælge, om man ønsker at flytte tilbage til Betty Nansens Allé 57-61, eller om man vil beholde genhusningsboligen som ens kommende bolig.

Ud af 25 beboere, som valgte en midlertidig genhusning, har  17 beboere pt. valgt, at de ønsker at flytte tilbage til Betty Nansens Allé 57.

De resterende beboere har i processen ændret deres ønske til at blive i genhusningsboligen