I disse dage er det fem år siden, Europa for alvor blev samlet.
Som besluttet på EU-topmødet i København blev otte tidligere kommunistiske diktaturer i Øst- og Centraleuropa i maj 2004 indlemmet som fuldgyldige, demokratiske medlemmer i det europæiske fællesskab (det samme gjorde østaterne Malta og Cypern).
Siden fulgte to andre tidligere østbloklande, Rumænien og Bulgarien, og endnu flere står i venteværelset – eller banker på døren, fx Albanien og Makedonien samt Kroatien, Montenegro og Bosnien fra det hedengangne socialistiske Jugoslavien.
For alle disse lande og for deres mange millioner indbyggere er årtier med fattigdom og undertrykkelse afløst af demokrati, frihed og økonomisk fremgang, trods det øjeblikkelige tilbageslag på grund af finanskrisen.
Europa var i århundreder præget af krig, og i 50 år var en tredjedel af kontinentets indbyggere fanger bag et jerntæppe. I dag samler EU hele Europa med fred, frihandel og fremgang som grundpillerne.
Dét er værd at huske på, nu når EU-modstanderne er i gang med deres vanlige snak om agurker, nummerplader og diffuse ‘alternativer’ til det europæiske fællesskab.
Debatindlæg bragt i Information, Kristeligt Dagblad og Nordjyske 9/5, Kalundborg Folkeblad og Århus Stiftstidende 11/5, Flensborg Avis 12/5 samt Midtjyllands Avis 13/5.