Vi siger om Bolig- og Ejendomsudvalgets arbejdsområder, at ”det lange, seje træk” karakteriserer indsatsen – og giver succesen. I disse år har ”det lange, seje træk” et styrket fokus på bæredygtighed og klima, et fokus som vi etablerer og følger både i byfornyelsen, områdefornyelsen og i forhold til kommunens ejendomsportefølje.
Familieboliger
Frederiksberg er en attraktiv by at bo og opholde sig i. Sådan er det nu og sådan ønsker vi, at det fortsat skal være. Derfor gør vi meget ud af at skabe et alsidigt tilbud af boliger, der gør det attraktivt at bo i byen for alle. (I udviklingen af det nye Flintholmområde har vi f.eks. etableret både kollegieboliger, ældreboliger og flere typer af familieboliger). Det indebærer, at det skal være muligt at få en bolig af en passende størrelse, når f.eks. børnefamilien kræver mere plads.
Derfor vejleder vi generelt til at nye lejligheder er mindst 100 kvm store, og derfor tillader vi lejlighedssammenlægninger, der gør det muligt for Frederiksberg-borgere at udvide boligen til ”familiestørrelse”. Vi har nemlig ikke så mange lejligheder i ”familiestørrelse” på Frederiksberg, de fleste lejligheder er mindre og ikke altid lige velegnede til en større familie.
Sammenlægning af lejligheder sker typisk i andelsboligforeninger, hvor en andelshaver køber nabolejligheden, når denne bliver ledig. Det er en økonomisk overkommelig mulighed for at få en større bolig, hvilket gør det tiltrækkende for bl.a. mange børnefamilier. Siden 2003 har vi givet tilladelse til sammenlægning ca. 60 gange årligt. Det skal ses i sammenhæng med, at vi på Frederiksberg har ca. 50.000 lejligheder, vi taler altså om en promille.
Ved at tillade sammenlægning af lejligheder sikrer vi et varieret udbud af boliger, og husk der lægges kun sammen når en borger søger om det !
Byfornyelse, områdefornyelse, boligsocialt
Det er også ønsket om at skabe attraktive boligforhold ,der ligger til grund, når vi forskønner byen og forbedrer boligforholdene ved at gennemføre byfornyelse og områdefornyelse.
Byfornyelse
Vi har stor succes med vores byfornyelsesprogram. Frederiksberg har i 2009 knap 40 igangværende projekter rundt om i byen, herunder 7 projekter med gårdanlæg. Vi har i 2010 fået tildelt Danmarks næststørste refusionsramme på 15,3 mio. kr. Hertil kommer kommunens tilsvarende andel samt ansøgernes andel af udgiften, og så bliver effekten som minimum 3 gange dette beløb. Det kan til tider være en meget omstændelig affære for en ejendom at gennemføre et byfornyelsesprojektet, men når resultatet nås,ved jeg , at resultaterne er til glæde for både beboere og forbipasserende, der kan nyde de smukke facader.
I kriterierne for byfornyelsesstøtte prioriterer vi fortsat projekter til udbedring af kondemnable forhold, gårdanlæg og sammenlægning af små lejligheder med utidssvarende toilet- og badeforhold. Desuden prioriteres ejendomme af særlig arkitektonisk værdi og hovedstrøgsejendomme. Endelig har vi for projekter i 2010 og fremadrettet fokuseret særligt på bæredygtighed.
Vi har i budgetforliget fremhævet behovet for at sikre den bæredygtige udvikling.
I kommunens egen bygningsmasse fokuserer vi på bæredygtighed i både eksisterende og nyt byggeri. I overensstemmelse hermed prioriteres byfornyelsesstøtten til projekter, som aktivt medtænker byøkologi og metoder til at nedbringe ejendommenes energiforbrug – f.eks. vandopsamling og efterisolering, samt foranstaltninger til reduktion af trafikstøj.
Områdefornyelse – (boligsocial indsats)
De byøkologiske tiltag er også et særligt fokus indenfor kommunens 4 igangværende områdefornyelsesprojekter.
Områdefornyelsen i Finsens have forventes færdigt i det kommende år. I 2010 arbejder vi med etablering af et fælleshus for områdets beboere. Det skal undersøges, om det er muligt at gøre fælleshuset til et byggeri i lavenergiklasse 1 eller 2 eller måske endda helt energineutralt. Desuden skal der på Chr. Paulsens Vej etableres en plads med muligheder for ophold og leg. Vi har i år indviet nye smukke udearealer, og det glæder mig at se, at der er stor entusiasme for projektet hos områdets beboere.
I forbindelse med udviklingen af Flintholmområdet arbejder vi med at skabe sammenhæng mellem det nye og det gamle Flintholm. Det er både i den fysiske udformning af området og ved integrerende aktiviteter mellem områdets nye og gamle beboere. Flintholm Allé kommer til at leve op til sit navn med træer i begge sider, og de grønne udearealer ved ejendommene fornyes i et samarbejde med byfornyelsen. Her mødes kommunens tværgående indsatser i et samspil mellem områdefornyelse, byfornyelse, boligsocialt arbejde og integrationsindsatsen, og så kan det virkelig mærkes, at det gør en forskel for beboerne i området.
Det tværgående samarbejde har ligeledes haft stor betydning i Søndermarkskvarteret. I juni måned blev Kvarterhuset Søndermarken indviet, og danner herefter den fysiske ramme for aktiviteter i området. Kvarterhuset er fremkommet i et samarbejde mellem områdefornyelsen, den boligsociale indsats og integrationsindsatsen. Der er skabt et godt netværk i Domus Vista, og beboerne har i løbet af foråret selv taget initiativ til en række aktiviteter.
Det er en spændende tid for det boligsociale arbejde i Søndermarken – men også i resten af kommunen – fordi vi nu begynder at gennemføre og se resultaterne af mange igangsatte handlingsplaner og projekter. Med støtte fra Landsbyggefonden har vi i Søndermarken og Solbjerg Have igangsat det to-årige nålestiksprojekt: With a little help from my friends. Det er et beskæftigelsesprojekt, der rammer bredere end den tidligere boligsociale indsats, og jeg ser frem til at se resultaterne af disse nye metoder.
Det fjerde områdefornyelsesprojekt vi gennemfører i disse år er Svømmehalskvarteret vest. Den østlige del blev færdiggjort sidste år og med sine smukke facader og flotte gadeforløb er det en fornøjelse af komme i kvarteret. Der er en god dialog med kvarterets beboere og også her koordineres indsatsen mellem områdefornyelsen og byfornyelsen, så vi får en helhedsorienteret løsning for både ejendomme og offentlige arealer.
Ejendomsvedligeholdelse
I udvalgets arbejde med kommunens ejendomme er der ligeledes behov for helhedsorienterede løsninger. Samtidig er det nødvendigt at have både kortsigtede og langsigtede mål for indsatsen, f.eks. når vi snakker vedligeholdelse og bæredygtighed i forhold til ejendomsporteføljen.
Strategi mod skimmelsvamp
I de forløbne år har skimmelsvamp i kommunens ejendomme vist sig at være et voksende problem. Derfor kommer der i løbet af efteråret 2009 en samlet strategi mod skimmelsvamp, som skal sikre en helhedsorienteret indsats til at afhjælpe problemet på kort og lang sigt.
I forebyggelse af skimmelsvamp er det centralt at udbrede viden om problemet og kendskab til forebyggende vaner såsom udluftning og aftørring. Derfor får alle kommunens institutioner m.v. råd og vejledning i at forebygge skimmelsvamp.
Den forebyggende indsats mod skimmelsvamp udmøntes i kommunens eget nybyggeri ved et særligt fokus på materialevalg og ventilationsanlæg. Samtidig har vi indført, at alle bygningssyn fremover inkluderer, at kommunens bygningsteknikere kigger efter potentielle skimmelforekomster.
I forhold til udbedring af konstaterede tilfælde af skimmelsvamp i kommunens ejendomme og institutioner er der i 2010 og frem afsat en pulje på 5 mio. kr. om året særligt til udbedring af skimmelsvamp. Dermed ikke sagt, at vi ikke tidligere har udbedret forekomster af skimmelsvamp – det har vi naturligvis. Med en særligt afsat pulje til skimmelsvamp sikrer vi imidlertid, at ressourcer til den øvrige vedligeholdelse af kommunens ejendomme kan anvendes optimalt.
Ved en konstant opmærksomhed på bygningsmassens vedligeholdelsesstand, har vi gode muligheder for at yde rettidig omhu. Så vi sikrer, at bygningsmassen – det vil sige kommunens institutioner, skoler, plejehjem osv. der danner rammen om kommunens daglige virke – er velholdt også til kommende generationer, og at værdien af ejendommene ikke udhules ved forfald.
Bæredygtighed
At etablere bæredygtighed i kommunens ejendomme er en også en investering med i de kommende generationer for øje. Og når der så er et økonomisk rationale på kort sigt går tingene op i en højere enhed.
Forligspartierne har over de kommende 4 år afsat mere end 17 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger på kommunens ejendomme. Der er udarbejdet energi-rapporter for flertallet af kommunens ejendomme, og på baggrund af disse foretages investeringer, der forbedrer bygningernes energiudnyttelse. Investeringerne prioriteres således, at der er en tilbagebetalingstid på 5-10 år i form af mindsket energiforbrug i bygningen.
Energimålere på institutioner
I 2010 opsættes energimålere til vand, varme og el på alle kommunens ejendomme. Sammen med energi-rapporterne er data fra disse energimålere med til at målrette kommunens fælles energibesparende indsatser.
Samtidig kan løbende og detaljeret data give den enkelte institution overblik over udviklingen i eget energiforbruget, og herigennem hjælpe med til adfærdsændringer.
Retningslinjer for miljø og energi i byggeri
Som en del af Frederiksberg kommunes strategi for bæredygtig udvikling udarbejder vi faste retningslinjer for miljø og energi i byggeri. Retningslinjerne skal sikre, at fremtidigt byggeri i kommunen bliver bæredygtigt i energiudnyttelse og materialevalg.
Retningslinjerne skal gælde for kommunens eget fremtidige nybyggeri og større renoveringsprojekter, og når kommunen er grundsælger eller giver støtte til byggeri. Desuden skal kommunen som myndighed vejlede i forhold til eksterne bygherrer, således at byggeri på Frederiksberg bliver energi- og miljørigtigt.
Jeg ser frem til, at vi finder et niveau i retningslinjerne, der markerer Frederiksberg som en foregangskommune på området og giver plads til en konkret vurdering i det enkelte projekt.
Det er et spændende område at være med til at udvikle, og et område af stor betydning som foregangseksempel for byens borgere og erhvervsliv.
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvis vil jeg gerne takke
– borgerne for de altid velkomne spørgsmål, gode drøftelser, ros og ris
– udvalget for en altid engageret og konstruktiv dialog
– og sidst men ikke mindst ledelse og medarbejdere i Teknisk Direktorat for et professionelt og engageret arbejde.