Som formand for Børneudvalget synes jeg, at det her ved 1. behandlingen af budgettet for det kommende år, kan det være godt at begynde med det helt basale, nemlig hvor mange penge vi egentlig forvalter på Børneudvalgets budgetramme – og dermed naturligvis også hvor stor en aktivitet vi har.
På Børneudvalgets område budgetlægger vi i udgangspunktet med hele 761 mio. kr. i 2013 – alene til drift.
Og det betyder at budgettet er fremskrevet med knap 3 mio. i 2013 til 2012 – alene begrundet i demografi, og går det, som befolkningsprognosen siger, vil dette tal stige og stige i de kommende år.
Hvis vi ser på fordelingen af budgettet, ja så går mere end 550 mio. kr til at drive kommunens mange daginstitutioner – vi har næsten 70. Og vi bruger godt 200 mio. kr. på støtte og hjælp til de udsatte og sårbare børn – herunder de næsten 150 børn, som er anbragt uden for hjemmet. Det er betryggende at kunne sige, at mange af disse børn bor på vore gode døgninstitutioner, som vi har herpå Frederiksberg.
På anlægssiden forvalter vi også mange penge i Børneudvalget. Vi har gang i 13 større nybygninger og ombygninger på daginstitutionsområdet, og vi har her i 2012 ikke mindre end 97 mio. kr. på udvalgets anlægsbudget.
Med den anlægsplan, som ligger i budgetforslaget, lægges der op til, at vi alene i 2013 skal anvende yderligere 63 mio. kr. på anlæg – og tages overslagsårene med summer det op til næsten 130 mio. kr.
Det er mange penge – rigtigt mange penge – men det er den økonomi, der skal til for at følge med i den glædelige udvikling, vi har set nu en årrække, nemlig at det er populært at bo på Frederiksberg. Byen tiltrækker ikke mindst de unge børnefamilier. Det er utroligt glædeligt, men vi skal også stå tidligt op – om jeg så må sige – for at følge med udviklingen.
Som udvalgsformand synes jeg også, at de mange penge forpligter. Forpligter på den måde, at vi som politikere med ansvar for skatteborgernes penge skal kunne stå på mål for, at pengene bruges rigtigt – og det betyder kort sagt, at kommunes tilbud til
børn og unge skal være i orden, at der er kvalitet i børnenes hverdag i vore daginstitutioner og at hjælpen til udsatte og sårbare børn og unge er solid ,stabil og til nytte, for dem der har behov.
g netop kvalitet har vi ved adskillige lejligheder sat på dagsordenen i Børneudvalget i det forløbne år. Vi har haft mange gode diskussioner i udvalget – hvor masser af gode idéer og synspunkter er blevet udvekslet og formet – det vil jeg meget gerne kvittere for.
Det har været en fornøjelse. Det er som udvalgsformand en stor glæde at kunne mærke, at der som oftest er mere der samler end der skiller.
Vi har heldigvis været enige om det meste og det er jeg helt sikker på, i sidste ende kommer børnene til gode.
I vores temadebatter om kvalitet og kvalitetsudvikling har vi også fået inspiration og indsigt i de overvejelser, der er hos mange af vore dygtige institutionsledere.
Det har givet gode og i nogle tilfælde også nye vinkler på vores arbejde som politikere – og det har betydet, at vi er klar på, hvad vi skal sigte imod for at sikre en god kvalitet i børns hverdagsliv – i de mange timer, de hver dag tilbringer i deres daginstitution.
Man kan også sige, at vi med effektstyring som styringsfilosofi i vores kommune – som vi jo satte i søen sidste år – har fået en ny logik at tænke i.
Det har været godt, ikke mindst fordi vi har som ambition, at vi vil kunne se konkrete resultater af dét, vi sætter i gang. Vi vil kunne måle, om der faktisk kommer mere kvalitet – om vi lykkes med det vi sætter i gang.
Eksempelvis vil vi gerne sikre, at vi bruger kræfterne rigtigt. Vi lægger vægt på, at børn lærer noget fra de er helt små. Børn skal have omsorg, det står uden for diskussion, men børn skal også stimuleres og lære. Der skal være plads til nysgerrighed, de skal udfordres og alle deres evner og kreativitet skal bringes i spil.
Hvis vi skal lykkes med den ambition kræver det planlægning og god ledelse.
God planlægning og god ledelse kan i den sammenhæng betyde, at arbejdsdelingen i hverdagen må tages op til revision. Pædagoger med uddannelse og faglig viden skal
bruge så mange kræfter som muligt på den pædagogiske kerneopgave – og det kan godt betyde, at andre faggrupper skal løse andre opgaver. Det kan være, at arbejdsdelingen i institutionen skal have et servicetjek. Det har mange ledere allerede taget fat på –det har været meget inspirerende at drøfte med lederne, og der er nok ingen tvivl om, at det kan styrke kvaliteten at gå videre ad den vej.
Der skal ikke herske tvivl om, at alle opgaver naturligvis er vigtige og alle opgaver bidrager værdifuldt til helheden – men skal vi udvikle pædagogisk kvalitet, er der for mig ingen tvivl om, at vi skal kigge på arbejdsdelingen og på hvordan vi bruger kræfterne.
Det skal lederen i den enkelte daginstitution naturligvis stå for – det er jo hendes eller hans domæne, men vi skal sende det signal, at vi som politikere vil bakke fuldt og helt op om de gode initiativer til en faglig arbejdsdeling, som vi forstår er på vej i en del institutioner.
Det tror jeg på er nødvendigt, hvis den pædagogiske kvalitet skal styrkes – og hvis vi skal kunne stå på mål for, at kræfterne og pengene bruges rigtigt.
Også på andre områder tror vi, at kvaliteten kan blive bedre. Sygefraværet er heldigvis gået ned i de senere år, men det skal gerne blive bedre endnu. Det vil vi gerne bakke op om.
Vi tror på, at stabilt fremmøde – og dermed også kontinuitet i relationen mellem børn og voksne – er helt afgørende faktorer, når vi taler kvalitet i små børns hverdagsliv. Derfor må vi ikke slippe den dagsorden –vi holder fast i målet om et lavere sygefravær og vi bakker op om den gode ledelse, der skal til, for at nå målet.
Jeg har som udvalgsformand naturligvis noteret mig, at der i oplægget til kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger ligger et forslag fra direktionen til udmøntning af kommuneøkonomiaftalen.
Aftalen indeholder i år specifikke investeringer på dagtilbudsområdet og på sundhedsområdet. Udmøntning af de midler, der er afsat til bedre kvalitet i dagtilbud, udgør 10.4 mio. kr. og vi tager som nævnt oplægget med i de videre budgetforhandlinger. Jeg skal ikke foregribe disse forhandlinger, men glæder mig
umiddelbart over, at forslaget til udmøntning ser ud til at flugte med de intentioner, vi i udvalget har om, hvordan kvaliteten i dagtilbud kan styrkes.
Det store daginstitutionsområde fylder naturligvis meget i Børneudvalgets arbejde, men vi følger også meget tæt op på de foranstaltninger, der gøres for kommunens udsatte og sårbare børn.
Vi får forelagt alle afgørelser i kommunens Børne- og Ungeudvalg og vi kan på den måde følge op på, hvordan vi som kommunal myndighed varetager vores ansvar i de allersværeste sociale sager.
Heldigvis er jeg glad for at kunne sige, at vi som politisk udvalg er trygge ved den indsats, der gøres og vi er glade for vores lokale beredskab i forhold til at kunne yde hjælpen rettidigt og på den rigtige måde. Vi har naturligvis i udvalget været berørt af de mange ulykkelige og meget kritiske historier, der har været bragt i pressen om opgaveløsningen i en række kommuner. Vi har kunnet læse om svigt i sagsbehandlingen, svigt i tilsynet og svigt på det enkelte anbringelsessted.
Det er uhyggelig læsning og det skærper opmærksomheden på vores ansvar for, at vi som udvalg og kommunalbestyrelse fortsat skal være garant for kvaliteten hos os. Den opgave tager vi meget gerne på os.
I den sammenhæng vil jeg gerne kvittere for to grundige analyser, vi hen over året har behandlet i Børneudvalget. I foråret behandlede vi en analyse af Familieafdelingens økonomi og her efter sommerferien har vi modtaget den analyse af kommunens døgntilbud, som vi bestilte som en del af sidste års budgetaftale.
Der er ingen tvivl om, at vi har en dygtig forvaltning, der i mange år har haft godt hånd om de mange sager, som løbende har skullet håndteres. Vi har en rigtig fornuftig økonomi på familieområdet, men vi må naturligvis også se på, hvordan vi indretter os fremadrettet, hvis vi fortsat skal kunne tilbyde lokale løsninger til børn, som af forskellige grunde må bo uden for hjemmet.
Heldigvis er antallet af børn og unge, som anbringes uden for hjemmet faldende – vi er givetvis blevet bedre til at forebygge, at det sker. Til gengæld er det meget tunge problemer, som præger de børn, som anbringes uden for hjemmet. Derfor må vi også tage bestik af, om vores døgninstitutioner er robuste nok til at klare opgaverne,
eller vi kan finde måder, hvorpå de kan styrkes yderligere. Det bliver ét af de spørgsmål, vi bringer ind vores videre forhandlinger.
Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at Børneudvalget i forbindelse med analysen af kommunens døgntilbud har besluttet sig for at undersøge nærmere, hvordan vi sikrer, at børn der anbringes uden for hjemmet, får et undervisningstilbud af høj kvalitet og fuldt på højde med den undervisning, vi tilbyder børn, der bor hos deres familie.
Det spørgsmål interesserer os meget, fordi vi jo ved, at en god grundskole er fuldstændig afgørende for de livschancer, børnene gives med videre i tilværelsen. Vi vil gerne være helt sikre på, at vi har indrettet os rigtigt både i forhold til døgntilbud og i forhold til undervisning.
Året siden sidste budgetdebat er gået stærkt og travlt – men jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige tak til udvalgets medlemmer for et super godt og meget konstruktivt samarbejde.
Besætningen bliver jo ny i udvalget, da Rikke Lauritsen er flyttet til udlandet, men jeg vil gerne sige til SF nye medlem i udvalget Rådmand Balder Mørk ,at jeg ser frem til et godt samarbejde.
Også tak til vores mange dygtige embedsfolk, såvel direktør som afdelingscheferne og alle de mange øvrige medarbejder i Børne- og Ungeområdet.
Jeg ved, at der altid gøres det yderste for at servicere os politikere på det bedste niveau!
Der er nok at tage fat på i den kommende tid – vi glæder os til arbejdet! – og med disse ord oversender jeg budgettet til 2. behandling