Rådmand og formand for Socialudvalget

For det Frederiksberg, du holder af

Forældet diskussion

I sommer mødte jeg Flemming, der stod og solgte hjemløseavisen Hus Forbi foran mit supermarked på Frederiksberg. Hans nedturshistorie er desværre klassisk for flere både mænd og kvinder: Druk fører til skilsmisse, mistet job og bolig og til sidst også tabt kontakt med børnene.

Som politisk ansvarlig for socialområdet stoppede jeg op og fik en snak med Flemming, der igennem længere tid har boet på et af vores herberger specielt for misbrugere.

Men nedturen var vendt for Flemming, og det var den takket være en oplevelse af at blive mødt med et sammenhængende tilbud om hjælp, der tog afsæt i lige præcis hans livssituation.

»Alle sad om samme bord,« fortalte han.

Nulvækst eller ej

I hele landet er vi politikere i gang med at strikke næste års budget sammen. Måske lyttede jeg derfor ekstra opmærksomt til Flemmings historie. Det store tema er nulvækst eller ej i de offentlige budgetter. Men når jeg tænker over Flemmings fortælling, handler det snarere om at omprioritere, investere og fokusere på, hvad vi gerne vil opnå for borgeren.

I 2020 er der nationalt sat nogle meget ambitiøse mål for socialt udsatte børn, unge og voksne. Den bold griber vi på Frederiksberg. Vi er undervejs med en ny, samlet plan, der peger i retning af job og uddannelse. I mange tilfælde finder vi sammen med borgeren de personlige ressourcer, der kan vende en negativ udvikling. De fleste ønsker at være selvhjulpne i eget liv, og vi skal politisk sikre den bedste støtte.

Stærkere tovholder

Ofte har kommunen blot været aktiv fra sidelinjen, mens brugere, foreninger og aktører selv udvikler nye løsninger. Rollen som tovholder skal vi som kommuner blive endnu stærkere i og sikre sammenhæng mellem f.eks. sundhedssystem, politi og boligselskab. Og også bidrage til at engagere de frivillige kræfter og foreningerne.

Flemming ser ud til at få sit liv tilbage, og hans nyvundne selvhjulpenhed spreder sig med de samfundsøkonomiske briller som positive ringe i vandet – som det gør for enhver medborger, der hjælpes tilbage til selvforsørgelse og styr på egen tilværelse. Lad os derfor indstille diskussionen om nulvækst eller ej og i stedet fokusere på at hjælpe ham og andre udsatte borgere, investere klogt og sikre en samfundsøkonomisk gevinst.

AF Pernille Høxbro, socialudvalgsformand (K), Frederiksberg Kommune
Jyllands-Posten debat, Læserbreve 02.09.2014

Nyt fra Facebook

Arkiv