Pernille Høxbro

Rådmand og formand for Socialudvalget

For det Frederiksberg, du holder af

Budgettale 2. behandling af budget 2015

På Socialudvalgets område betyder budgetaftalen for 2015 og overslagsårene, at vi viderefører og udbygger de mange gode indsatser til gavn for de borgere, som har brug for støtte til at kunne leve et godt og værdigt liv på lige fod med andre.

 

Selvom budgetaftalen ikke omfatter alle partierne i Kommunalbestyrelsen er det samtidig mit klare indtryk, at vi i Socialudvalget langt hen ad vejen er enige om både de grundlæggende principper og de konkrete indsatser på socialområdet.

 

Et af omdrejningspunkterne er rehabilitering, som handler om at hjælpe den enkelte til at mestre sit eget liv. Alle de forskellige indsatser på det sociale område har i virkeligheden dette mål, men metoderne afhænger helt af de konkrete problemstillinger, hvilket også afspejles i de mange forskellige tilbud.

 

Udbygningen og moderniseringen af de sociale tilbud fortsætter i de kommende år. Der er med masterplanen på socialområdet lavet en plan for dække behovene for moderne bo-, aktivitets- og beskæftigelsestilbud, og der er frem til 2018 afsat 80 mio. kr. til disse formål.

 

Der afsættes desuden 15 mio. kr. til etablering af nye akut- og afklaringspladser til borgere med psykiske problemstillinger, og 5 mio. kr. til særlige aktivitets- og beskæftigelsesformål i det ny aktivitetscenter Magneten.

 

Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at takke for den brede politiske opbakning til den sociale masterplan, som er krumtappen i den videre udbygning af vores tilbud på dette centrale område.

 

Der er også fokus på at sikre en effektiv institutionsdrift, og det forventes, at der gennem en langsigtet planlægning kan opnås en effektiviseringsgevinst på driften af kommunens egne institutioner med virkning fra 2016.

 

Det er derfor også min opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er indikation for rammebesparelser og øget konkurrenceudsættelse som foreslået af Liberal Alliance. Øget konkurrenceudsættelse vil tværtimod kunne modvirke de positive effekter, vi forventer af en øget hjemflytning af frederiksbergborgere i takt med vores egen udbygning.

 

Støtte i hverdagslivet er et vigtigt indsatsområde for borgere med psykiske funktionsnedsættelser, og der er med budget 2015 sat fokus på at styrke adgangen til hurtig og let tilgængelig støtte. Dette sker bl.a. gennem en udvidelse af støtte- og kontaktpersonordningen, så mulighederne for støtte øges i aften- og nattetimerne.

 

Ny velfærdsteknologi og social it kan også være med til at understøtte borgernes selvhjulpenhed og skabe tryghed i hverdagen. Der investeres derfor i 2015 i velfærdsteknologi og social it, som vil blive implementeret i tæt samarbejde med brugere og pårørende.

 

For de socialt udsatte borgere er der i de senere år sket en markant udbygning af tilbuddene, først og fremmest gennem en vifte af nye botilbud under hjemløseplanen. Der er desuden igangsat indsatser omkring forebyggelse og sundhedsfremme, fremskudt sagsbehandling, tæt samarbejde med Psykiatrisk Center, samt tilbud om aktivitet og beskæftigelse.

 

Disse indsatsområder videreudvikles i de kommende år, og for de mest udsatte borgere, som kan have svære helbredsproblemer og funktionsnedsættelser, igangsættes et nyt udviklingsprojekt med særligt sigte på omsorg og døgnpleje. Det er endvidere med budgettet for 2015 aftalt at styrke socialrådgiverindsatserne på værestederne.

 

Alle disse mange indsatser og elementer vil indgå i udarbejdelsen i en samlet plan for udsatteområdet, som vil være med til at udstikke pejlemærkerne for aktiviteterne i de kommende år.

 

En sådan plan vil også omfatte de indsatser, som de fremsatte mindretalsforslag til budgettet fra Enhedslisten og SF vedrører. Det drejer sig her om kvindekrisecenter- og herbergstilbud, permanentgørelse af tandbus, analyse vedrørende fixerum, udsattepulje og udsatteråd. Jeg mener at vi skal inddrage disse forslag i arbejdet med udsatteplanen, som både vil give et samlet overblik og et godt prioriteringsgrundlag.

 

Der ligger desuden mindretalsforslag fra Enhedslisten om en øget hjerneskadeindsats og fra SF om en sprogpulje for etniske kvinder. Jeg vil foreslå at vi vender tilbage til en nærmere vurdering af hjerneskadeindsatsen i forbindelse med budgettet for 2016. Og med hensyn til spørgsmålet om sprogpulje vil det være relevant at inddrage dette i forbindelse med den igangværende fornyelse af integrationspolitikken, som vi skal udmønte fra næste år.

 

Et vigtigt og livgivende element i arbejdet på socialområdet er de mange frivillige initiativer, som vi kan glæde os over at have i stort og righoldigt omfang her på Frederiksberg.

 

Et af de mange eksempler er Cafe Paraplyen, hvor vi i 2015 er med til sikre mulighed for at holde lørdagsåbent for de mange borgere, der har glæde af dette tilbud på ugens øvrige dage.

 

På det boligsociale område fortsætter vi de mange gode indsatser i samarbejde med boligorganisationerne og de frivillige kræfter i lokalsamfundet.

Også her tror jeg at vi i 2015, som på udsatte-området, skal formulere nye pejlemærker for indsatsen, således at vi kan opnå de bedste resultater for både hele byen og de enkelte boligområder.

 

Som det fremgår, vil socialområdet også i 2015 og de kommende år være kendetegnet ved en god og levende udvikling. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde til gavn for kommunen og dens borgere.

Forældet diskussion

I sommer mødte jeg Flemming, der stod og solgte hjemløseavisen Hus Forbi foran mit supermarked på Frederiksberg. Hans nedturshistorie er desværre klassisk for flere både mænd og kvinder: Druk fører til skilsmisse, mistet job og bolig og til sidst også tabt kontakt med børnene.

Som politisk ansvarlig for socialområdet stoppede jeg op og fik en snak med Flemming, der igennem længere tid har boet på et af vores herberger specielt for misbrugere.

Men nedturen var vendt for Flemming, og det var den takket være en oplevelse af at blive mødt med et sammenhængende tilbud om hjælp, der tog afsæt i lige præcis hans livssituation.

»Alle sad om samme bord,« fortalte han.

Nulvækst eller ej

I hele landet er vi politikere i gang med at strikke næste års budget sammen. Måske lyttede jeg derfor ekstra opmærksomt til Flemmings historie. Det store tema er nulvækst eller ej i de offentlige budgetter. Men når jeg tænker over Flemmings fortælling, handler det snarere om at omprioritere, investere og fokusere på, hvad vi gerne vil opnå for borgeren.

I 2020 er der nationalt sat nogle meget ambitiøse mål for socialt udsatte børn, unge og voksne. Den bold griber vi på Frederiksberg. Vi er undervejs med en ny, samlet plan, der peger i retning af job og uddannelse. I mange tilfælde finder vi sammen med borgeren de personlige ressourcer, der kan vende en negativ udvikling. De fleste ønsker at være selvhjulpne i eget liv, og vi skal politisk sikre den bedste støtte.

Stærkere tovholder

Ofte har kommunen blot været aktiv fra sidelinjen, mens brugere, foreninger og aktører selv udvikler nye løsninger. Rollen som tovholder skal vi som kommuner blive endnu stærkere i og sikre sammenhæng mellem f.eks. sundhedssystem, politi og boligselskab. Og også bidrage til at engagere de frivillige kræfter og foreningerne.

Flemming ser ud til at få sit liv tilbage, og hans nyvundne selvhjulpenhed spreder sig med de samfundsøkonomiske briller som positive ringe i vandet – som det gør for enhver medborger, der hjælpes tilbage til selvforsørgelse og styr på egen tilværelse. Lad os derfor indstille diskussionen om nulvækst eller ej og i stedet fokusere på at hjælpe ham og andre udsatte borgere, investere klogt og sikre en samfundsøkonomisk gevinst.

AF Pernille Høxbro, socialudvalgsformand (K), Frederiksberg Kommune
Jyllands-Posten debat, Læserbreve 02.09.2014

Min tale son Formand for Socialudvalget – budgetbehandlingen 2015

Jeg er glad for i dag at kunne præsentere hovedpunkterne i et budgetforslag, som viderefører en markant og positiv udvikling af det sociale område på Frederiksberg.
Tilbuddene på socialområdet henvender sig til en meget bred gruppe af borgere. Det er både borgere med fysiske og psykiske handicap, borgere med forskellige sociale problemstillinger, og borgere med udenlandsk baggrund, som på grund af kulturelle barrierer har brug for støtte til at blive en del af det danske samfund.
Fælles for de forskellige grupper af borgere er, at de i en periode af kortere eller længere varighed har behov for en hjælpende hånd til at opnå en tilværelse på lige fod med andre. Mange har svære handicap eller funktionsnedsættelser, som kræver en højt specialiseret indsats over længere tid. Andre har i en optrænings- eller overgangsperiode blot brug for en mere praktisk betonet støtte.
Fundamentet for den igangværende udvikling og udbygning af de sociale indsatser på voksenområdet blev lagt med Socialudvalgets vedtagelse i 2012 af en kvalitetsstandard for voksne med særlige behov og udvalgets vedtagelse af den sociale masterplan i 2013.
En vigtig forudsætning for vores arbejde er erkendelsen af, at de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for drift og udvikling af de sociale tilbud stiller krav til både fornuft og fremsynethed. Virkeligheden står ikke stille.
Ressourcerne skal bruges der, hvor de er til mest gavn og effekt for borgerne, og vi skal være klar til prioritere og omstille indsatserne, når behovene ændrer sig.
Rehabilitering – mestring af eget liv
Kvalitetsstandarden for voksne indeholder en række socialpolitiske pejlemærker for indsatserne. Et af de vigtigste pejlemærker er rehabilitering og mestring af eget liv.
Udgangspunktet er her, at alle borgere, uanset handicap, funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan opnå et ligeværdigt liv ved at udnytte egne evner og ressourcer. I de kommunale tilbud er vores fornemste opgave sikre, at borgerne støttes i den udvikling.
Et centralt mål i de kommende år er derfor, at den rehabiliterende tankegang og mindsteindgrebsprincippet – som indebærer, at den enkelte borgers egne muligheder og ressourcer hele tiden udnyttes optimalt – bliver det bærende princip i indsatserne. I den forbindelse skal fokus videst muligt flyttes fra varige til midlertidige botilbud, og fra botilbud til socialpædagogisk støtte i egen bolig, som giver de bedste muligheder for selvstændighed og selvbestemmelse i eget liv.
Et bedre liv for socialt udsatte borgere er et særligt indsatsområde. I forlængelse af de allerede etablerede tilbud under hjemløseplanen er der derfor også med budgetforslaget lagt op til nye indsatser. Det er indsatser, som tager sigte på dels opsøgende og aktiverende støtte, dels pleje og omsorg for borgere med svigtende helbred eller funktionsnedsættelser.
Socialudvalget har også drøftet mulighederne for akut- og afklaringspladser for borgere med psykiske lidelser, og for bedre overgange mellem de regionale og de kommunale tilbud, som kan være med til at sikre sammenhæng i tilbuddene. De forslag vil også indgå i den videre drøftelse i forbindelse med budgetprocessen.
Fortsat udbygning med borgeren i centrum
Et andet centralt mål for udbygningen af vores tilbud er, at flere borgere kan modtage tilbud på Frederiksberg frem for i andre kommuner. Vi har i dag en del borgere, som har eller bor i tilbud i andre kommuner – nogle af dem helt tilbage fra den statslige særforsorgs tid. Det er vores ambition at blive så selvforsynende med relevante og specialiserede tilbud, at vi fremover kan give nye borgere mulighed for at blive på Frederiksberg, så de kan være tæt på pårørende og netværk i nærmiljøet.
Budgetforslaget for 2015 og overslagsårene lægger derfor også op til, at vi viderefører den sociale masterplan og etablerer en række nye tilbud, som understøtter denne målsætning.
Etableringen af det nye aktivitetscenter Magneten på Bernhard Bangs Allé er i fuld gang. Her planlægger vi også at udvikle og realisere en socialøkonomisk virksomhed, i første omgang i forbindelse med servicefunktionerne. Det vil give os nye erfaringer og kan åbne op for, at vi i højere grad inddrager socialøkonomi i den kommunale drift i årene fremover.
Tryghed i hverdagen – og i lokalmiljøet
Hvis borgeren skal udvikle og realisere egne evner og ressourcer skal der være trygge rammer, der giver støtte for den enkelte i boligen, i nærmiljøet og i boligområdet. Med budgetforslaget lægges der derfor op til en række indsatser, som styrker mulighederne for hurtig og let tilgængelig støtte for borgere med psykiske funktionsnedsættelser, og hvor brugen af ny velfærdsteknologi er med til at understøtte borgernes selvhjulpenhed.
Med de foreslåede investeringer i rehabilitering, fortsat udbygning af tilbud og tryghedsskabende indsatser er der samtidig skabt mulighed for at sikre en mere effektiv drift af den kommunale vifte af tilbud.
Trygheden i nærmiljøet og boligområderne indgår også som et centralt element i arbejdet med at fremme den socialt bæredygtige by. Vi har et fælles ønske om at skabe et attraktivt by- og boligmiljø. Vi vil derfor holde fast i og udvikle de boligsociale indsatser i samarbejde med boligorganisationerne og de mange frivillige kræfter i lokal- og civilsamfundet.
De initiativer, jeg her nævner, skal også støttes gennem kommunens opsøgende arbejde og fremskudt sagsbehandling i lokalområderne, så vi styrker en sammenhængende indsats for de grupper af beboere, der har brug for særlig støtte.
Nye politikker på vej – tilgængelighed, inklusion og medborgerskab
Det helt overordnede mål for alle vores sociale indsatser kan i virkeligheden siges meget kort: aktivt medborgerskab og deltagelse i samfundslivet – for alle.
For at sætte retningen i det arbejde har vi på nogle centrale områder formuleret nogle politikker, som her i 2014 er i gang med at blive fornyet, så vi kan præsentere nye politiske mål i foråret 2015.
Fornyelsen af de borgernære politikker – handicappolitikken, udsattepolitikken og integrationspolitikken – skal sætte klare og ambitiøse pejlemærker for de kommende års indsatser under den fælles overskrift: tilgængelighed, inklusion og medborgerskab.
Samtidig er det helt afgørende, at realiseringen af de politiske mål og udviklingen af nye velfærdsløsninger forankres i et bredt ejerskab mellem kommunen og vore mange lokale samarbejdspartnere.
Samskabelse er af de nye begreber i dansk socialpolitik. Det at skabe sammen er ikke nyt for os her på Frederiksberg, for vi har i mange år haft et meget tæt og frugtbart samarbejde med alle de frivillige og engagerede aktører i lokal- og civilsamfundet. Dette samarbejde har båret frugt i form af mange gode løsninger og indsatser til gavn for borgerne, og vi kan ikke ønske os et bedre fundament for vores videre arbejde.
Jeg vil slutte med også at sige en stor tak til mine kolleger i Socialudvalget for deres store engagement og vores gode samarbejde, som jeg ser frem til i de kommende år.
Også en varm tak til vore mange samarbejdspartnere i rådene og organisationerne, som jeg har sendt mange taknemmelige tanker i forbindelse med mit indlæg her i dag. Vi havde ikke nået, hvad vi har nået, uden jer – og jeg er sikker på, at vi også fremover kan skabe meget sammen.
Sidst, men ikke mindst, en stor tak til vores dygtige embedsmænd, både ledelse og menigmand og-kvinde, vores mange ansatte på institutionerne, som leverer en formidabel indsats hver eneste dag.
Jeg takker for ordet og ser frem til en god videre budgetbehandling.

Tusind tak

Så er valget overstået og med et fremragende resultat for det borgerlige Frederiksberg- nu sidder vi på 16 pladser ud af 25 – tak til alle jer der bakkede op og tog parti for Frederiksberg.

Personlig fik jeg et tilfredsstillende valg 506 personlige stemmer og valgt som nummer 4 på den konservative liste.

Fremover skal jeg være formand for Socialudvalget og medlem af sundheds og omsorgsudvalget samt børneudvalget.

Kan kun sige at jeg glæder mig vildt meget til at komme i gang i det nye år.

Tak til alle Jer der stemte på mig og gav mig 4 år mere i kommunalbestyrelsen!

Jeg er så stolt  over at kunne tage hul på min 6 periode i kommunalbestyrelsen – helt vildt ! Men glæder mig også til at holde jule og nytårsferie – en valgkamp kan man altid mærkes  🙂

Men du kan følge mig på facebook.

Ses!

Nyt fra Facebook

Arkiv